Borgermøde om støj og trafik i Vestbyen
Hvordan påvirker trafikstøjen vores hverdag – og hvad kan vi gøre ved den?
Vestbyens Samråd inviterer til borgermøde mandag den 9. november 2026 kl. 19.00–21.30 i Aalborg Freja, Vestre Fjordvej 15, Aalborg.
Med udsigten til ændringer i trafikken i forbindelse med den 3. Limfjordsforbindelse sætter vi fokus på støjen i Vestbyen. Hvad ved vi om den forventede trafik? Hvad betyder støjen for sundhed, søvn og hverdagsliv? Og hvilke muligheder er der for at begrænse generne?
Aftenen skal give os et fælles, faktabaseret grundlag og plads til borgernes erfaringer, spørgsmål og forslag.
Det foreløbige program
-
Korte oplæg om forventede trafikændringer, trafikstøj, sundhedsmæssige konsekvenser og muligheder for støjreduktion. Vi ser også på borgererfaringer fra andre områder og forslag til alternative trafikruter.
-
Borgerdrøftelser i mindre grupper, hvor du kan dele dine erfaringer og være med til at formulere de vigtigste spørgsmål. De deltagende politikere inviteres til at lytte med uden at tage ordet.
-
Paneldebat med politikere, hvor temaerne fra grupperne bliver udgangspunkt for en samtale om konkrete handlemuligheder.
-
Opsamling og næste skridt, så spørgsmål og forslag kan indgå i samrådets videre arbejde.
Vi inviterer repræsentanter fra kommunen og de partier, der er repræsenteret i Aalborg Byråd. Det endelige program og navnene på deltagerne offentliggøres, når aftalerne er på plads.
Alle med interesse for Vestbyen er velkomne. Du behøver ingen faglig viden – dine erfaringer fra hverdagen er et vigtigt bidrag.
Tilmeld dig, så vi kan planlægge plads og gruppedrøftelser. Ved meget stor tilslutning kan mødeformatet blive tilpasset. Begrænset antal pladser til rådighed.
Arrangør: Vestbyens Samråd
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 9. november 2026 kl. 19:00 til 21:30
Tilmeldingsfrist Mandag d. 9. november 2026 kl. 09:00
Sted
Aalborg Freja
Vestre Fjordvej 15
9000 Aalborg
Arrangør
Vestbyen Samråd
Tlf. +45 71773583
samraadet@vestbyen.nu
Denne side er lavet i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Arbejdet med arrangementer bliver meget nemmere og meget mere sikkert, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Aalborg Freja bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser